SuperCuppen – fire fede dage …

Med samvær, konkurrence og til tider god golf. Supercup 2014 blev afviklet på af Distrikt 4 på Sjælland i efterårsferien. Søndag eftermiddag drog distrikt 1, 2 og 3 mod Brøndby Idrætsefterskole, hvor vi skulle bo mens Supercuppen blev afholdt. Vi spillede hulspil, og vi konkurrerede i bestball, foursome og singler. Der var lidt Ryder Cup-stemning over Supercuppen, men ikke helt så mange tilskuere. Hver aften satte vi fra Distrikt 2 hold til næste dag. Distrikt 2’s kampgejst var helt i top, både U16 og U19 var med i toppen helt til sidstedagens singler, hvor vi dog ikke kunne holde fast i toppen.

Det var fire fede dage hvor alle deltagere fra distrikterne snakkede og hyggede sig sammen på kryds og tværs.  Der blev grinet og spillet en masse; både fodbold, golf, bordfodbold og ikke mindst brætspil. Vi boede, som sagt, på Brøndby Idrætsefterskole. Det var super fint, og vi fik en masse god mad. Hver aften var der underholdning, en aften var der filmaften, en anden aften var der fodbold-distrikts-dyst og den sidste aften kom der en ung golflandsholdsspiller og fortalte om hvordan det var at være på landsholdet i golf.

Distrikt 5 som løb desværre med sejren, men det var alt i alt et fedt arrangement som Distrikt 4 havde lavet. Vores distrikt havde et rigtig godt sammenhold, så selvom vi ikke vandt, fik vi en på opleveren og mange nye golf-venner.  Alle kaptajner fra Distrikterne var med til at skabe god stemning, og støtte spillerne.  

Alle deltagere i Supercuppen har kvalificeret sig gennem deltagelse i Junior Distrikts Tour, og Supercuppen er en fed afslutning på Junior Distrikts Tour (JDT) og på en lang golfsæson. Jeg tror alle deltagere har lyst til at blive en del af næste års Supercup – men det kræver jo lige at vi laver gode resultater i JDT.

Mange golfhilsener

Ida Capersen

ida_caspersen

Ida Caspersen
SuperCup deltager 2014

SONY DSC

SuperCup 2014 – U16 holdet fra Juniordistrikt 2 Midtjylland

SONY DSC

SuperCup 2014 – U19 holdet fra Juniordistrikt 2 Midtjylland